Annonce – sponsoreret indhold.
Nej, skal man visiteres til krisecenter? Svaret er nej. En kvinde, der er udsat for vold eller trusler om vold, kan selv ringe til et krisecenter og få sin henvendelse vurderet der, uden at kommunen først behandler en sag og træffer afgørelse. Det adskiller krisecentre fra de fleste andre sociale tilbud. Kommunen er dog ikke ude af billedet: Den har pligten til at sikre tilbuddet, den finansierer det, og den kommer ofte ind i sagen, når opholdet nærmer sig sin afslutning.
Når man spørger, om man skal visiteres til krisecenter: §109 i praksis
Servicelovens §109 forpligter kommunalbestyrelsen til at sørge for tilbud om midlertidigt ophold til kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold, og til deres børn. Tilbuddet omfatter også rådgivning og støtte. Kernen er, at kvinden kan henvende sig direkte til krisecentret. Hun skal ikke først have en bevilling fra sin kommune, som man ellers skal have til fx et plejehjem, en bostøtteordning eller en plads på et længerevarende botilbud efter §107.
I praksis begynder forløbet med et telefonopkald. Man kan fx kontakte et krisecenter på Sjælland og tale med de ansatte om sin situation uden at vente på kommunal sagsbehandling. Medarbejderne vurderer sammen med kvinden, om hun har brug for ophold, om hun hellere vil have rådgivning, eller om der er behov for andre tiltag. Den vurdering kaldes ofte visitation. Den foretages af krisecentret og er ikke en forvaltningsafgørelse fra kommunen.
Mange misforstår netop dette. Ordet “visitation” bruges om begge dele, men der er stor forskel. Krisecentret afgør, om det er det rette tilbud, og om der er plads. Kommunen skal ikke godkende, at kvinden må flytte ind.
Hvorfor er krisecentre undtaget fra almindelig visitation?
Begrundelsen er praktisk og handler om sikkerhed. En kvinde, der flygter fra en voldelig partner, har sjældent dage eller uger til at vente på en sagsbehandling. Fare opstår ofte netop i de øjeblikke, hvor hun forsøger at bryde ud af forholdet. En almindelig sagsgang med ansøgning, oplysning af sagen og afgørelse passer dårligt til et akut behov.
Der er flere forhold, der taler for den direkte adgang:
- Tid: Hjælpen skal kunne gives samme dag, hvis situationen kræver det.
- Tryghed: Mange tøver med at kontakte myndighederne. Frygt, skam og usikkerhed om, hvad en henvendelse udløser, kan afholde kvinden fra at søge hjælp.
- Diskretion: Jo færre led en henvendelse skal igennem, jo færre ved, hvor kvinden og børnene opholder sig.
- Lav tærskel: Kvinden behøver ikke at kunne dokumentere volden. Hun skal blot beskrive sin situation.
Servicelovens regler på området bygger altså på, at hurtig adgang til beskyttelse vejer tungere end den kontrol, som en forudgående visitation ellers giver. Det samme princip gælder i øvrigt for herberger og lignende tilbud efter §110.
Hvilken rolle spiller kommunen alligevel bagefter?
At kommunen ikke godkender opholdet på forhånd, betyder ikke, at den er uden ansvar. Kommunen har både finansieringsansvaret og ansvaret for, at der findes et tilbud. Det sker typisk gennem en driftsaftale med krisecentret. Kalundborg Krisecenter er fx en selvejende institution, der har indgået en driftsaftale med Kalundborg Kommune.
Efter indflytning kan kommunen komme ind i billedet på flere måder:
- Betaling: Når kvinden kommer fra en anden kommune, afregnes opholdet normalt mellem kommunerne. Spørg krisecentret, hvordan det foregår i den konkrete sag, så kvinden ikke selv skal rode med det.
- Børnene: Er der bekymring for børnenes trivsel, kan børn- og ungeafdelingen i kommunen blive inddraget. Fagpersoner har en lovbestemt underretningspligt om børn, der mistrives.
- Vejen videre: Opholdet er midlertidigt. Når kvinden skal videre, kan hun have brug for hjælp til bolig, økonomi, arbejde eller skolegang til børnene. Det hører under kommunen.
- Tilsyn: Krisecentre er omfattet af det offentlige socialtilsyn, så kvaliteten kontrolleres uafhængigt af, hvem der driver stedet.
Det er altså først efter den akutte fase, at kommunen typisk kommer ind i forløbet. Det kan være en fordel, fordi kvinden så først har fået ro og overblik.
Selvejende eller kommunalt krisecenter: hvad er forskellen?
Krisecentre kan drives af kommuner, men mange er selvejende institutioner med egen bestyrelse. De er ikke private virksomheder i traditionel forstand. Der er ingen ejere, der kan hente overskud ud, og stedet er bundet af driftsaftalen og af serviceloven.
| Forhold | Selvejende krisecenter | Kommunalt krisecenter |
|---|---|---|
| Ledelse | Egen bestyrelse | Kommunens forvaltning |
| Økonomi | Driftsaftale og takster | Kommunal budgetramme |
| Uafhængighed | Større afstand til kommunen | Tættere forbindelse til andre kommunale tilbud |
| Tilsyn | Socialtilsyn | Socialtilsyn |
Organisationsformen findes ikke tilfældigt. Mange krisecentre voksnede frem af kvindebevægelsens og civilsamfundets arbejde, længe før kommunerne tog ansvaret. Den historie har sat sit præg. En selvejende form giver afstand til myndighederne, hvilket kan være vigtigt for kvinder, der er nervøse for, hvad en henvendelse til kommunen udløser. Samtidig sikrer driftsaftalen, at tilbuddet er finansieret og fagligt kontrolleret.
Sådan kan pårørende og fagpersoner handle ved akut behov
Hvis du er pårørende, nabo, sundhedsperson, lærer eller sagsbehandler, kan du ikke bestille et ophold for kvinden. Det er hendes eget valg. Du kan til gengæld gøre meget for at hjælpe hende videre.
- Er der akut fare, så ring 112. Det gælder, hvis volden finder sted lige nu, eller hvis nogen er i umiddelbar fare.
- Kontakt krisecentret selv for at få råd. Krisecentre vejleder også pårørende og fagfolk. Du kan spørge, hvad kvinden kan forvente, og hvordan du bedst støtter hende.
- Brug hotlinen uden for åbningstid. Kalundborg Krisecenters kontor har åbent på hverdage kl. 7-20 og lørdage kl. 9-15. Uden for åbningstiden henviser krisecentret til Lev Uden Vold på 1888.
- Hjælp med det praktiske. Tilbyd at sidde med under opkaldet eller køre hende derhen, hvis hun ønsker det. Lad hende bestemme tempoet.
- Husk børnene. Er du fagperson og bekymret for et barn, har du pligt til at underrette kommunen. Det er en separat forpligtelse, som ikke afhænger af, om moren vælger at tage på krisecenter.
Typiske fejl, du bør undgå
Pres ikke kvinden til at forlade partneren, og konfronter ikke den voldelige person på egen hånd. Begge dele kan øge risikoen. Lad være med at love hemmeligholdelse, hvis du som fagperson har underretningspligt. Og undlad at tale om “bevisbyrde”: Man behøver ikke at kunne bevise noget for at ringe til et krisecenter.
Er du i tvivl, om du er omfattet?
Mange kvinder venter, fordi de ikke er sikre på, om det, de oplever, “tæller” som vold. Voldsbegrebet er bredere end fysisk vold. Det omfatter også psykisk vold, trusler og kontrol. Den norske psykolog Per Isdal definerer vold som enhver handling, der ved at skade, smerte, skræmme eller krænke får et menneske til at gøre noget mod sin vilje eller til at holde op med noget, det vil. Netop derfor er en samtale uden forpligtelser et godt første skridt. Krisecentret kan hjælpe med at vurdere situationen, og et opkald betyder ikke, at man skal flytte ind.
For den konkrete juridiske situation, fx spørgsmål om samvær, bopæl og økonomi, kan man også få vejledning hos kommunen, hos politiet eller hos en advokat. Servicelovens ordlyd kan læses på retsinformation.dk, og Socialstyrelsen og Lev Uden Vold har information om vold i nære relationer.
